…. At blive moster…

Den største gave jeg har fået i 2015 – det skønneste pigebarn, som allerede er 1/2 år gammel..

Indimellem tror jeg stadig ikke det er gået helt op for mig at jeg skulle ha lov at være så heldig…
Det med at se tilbage på det dårlige, skal man ikke bruge tiden på.. Men lige netop det er grunden til jeg måske ikke helt har “fattet” hvor heldig jeg lige er!
En sommer som den 2014 behøver ALDRIG mere vende tilbage. Bare det at tænke tilbage på det kan faktisk få tårnene frem.

Der har aldrig været så langt fra jylland til Sjælland.. At have en søster på Sjælland som efter overtalelse tog til læge… Blev indlagt på intensiv mistanke om menigitis og selv være i Jylland.. Var hårdt…
Hvordan jeg kom fra jobbet, fik hentet bassen i børnehaven.. Og fik kørt turen… Aner jeg ikke.. Men senere samme dag var jeg da fremme…

Men grundet isolation, kunne jeg ikke få lov at se hende.. Da Oscar også var med..

Det var nogle lange timer til dagen efter..
Tror aldrig jeg har været så glad for at se hende… Og samtidig skræmt..

Alle med lidt kendskab til menigitis, vil vide hvilke tanker der fløj gennem mit hovede og hvad jeg frygtede at se..

Bortset fra en meget tynd søster fornemmede jeg ikke nogen forandring.. Indtil nogle dage efter.. Stadig skind og ben.. Men pludselig kunne benene ikke bære hende længere.. Jeg kørte min søster rundt i kørestol, hun kunne ikke klare lyset…

Jeg var bange!! Men kunne ikke vise det. Hun skulle bestemt ikke mærke det. Og når vi forlod sygehuset, måtte jeg os være stærk, Oscar måtte intet fornemme..
Tror på at den sygeplejerske der var vågen den eftermiddag og fik hende haste flyttet til riget, er skyld i jeg i dag er moster!! Og har en RASK søster..

Man finder pludselig ud af hvor højt man elsker.. Og nu håber jeg ikke du slår hovedet af mig grundet dette indlæg..

Et er at være moster noget andet er at være fætter.. vi glæder os til du kommer igen.